Detecting People
Bruger Info
|
Detektor
Anderledes skiveøkse?
Jeg har aldrig set en skiveøkse, som er fladhugget på bagsiden(ses til højre), men er det så en skiveøkse? |
|
Nu var det vel ikke sådan, at man gik fra skiveøkser til kerneøkser fra den ene dag til den anden. Der findes vel en del overgangsformer og din kan vel være sådan én?
Nu er det sådan, at skive- og kerneøkser faktisk optrådte "sammen" i stenalderen. Skiveøksen er altså ikke en forløber for kernøksen. De havde to forskellige funktioner. Kerneøksen, som er forløberen for de senere slebne økser, var en retøkse, altså skæftet som en moderne økse med æggen parallelt med skaftet. Skiveøksen derimod er forløberern for de senere hulslebne økser, og var en skarøkse, skæftet med æggen vinkelret på skaftet.
Faktisk er der gjort fund af skiveøkser også op i neolitikum, altså samtidig med de slebne økser, så man kan sige, at skiveøksen var den "længslevende" økse i stenalderen.
Det er nu ikke usædvanligt, at skiveøkser er helt eller delvist fladehuggede, især henimod slutningen af anvendelsestiden, altså på skiveøkser fra Ertebølletid og neolitikum er sådan en fladehugning meget almindelig, og den havde simpelthen den funktion at få øksen til at passe ind i skæftet.
I dette tilfælde gætter jeg på Ertebølletid.
Fornemt fund !!  det er nemlig rigtig Sten,jeg har fundet nogle stykker på Hjarnø.
@agersoe - så er du ikke enig med Peter Vang bl.a.? Prøv at læs, hvad han skriver i sin bog om skiveøkser og kerneøkser i sin bog "Flint"  Her skriver han bl. a. om skiveøksen: "Ældst er skiveøksen" og ""tværøkse" og om kerneøksen: "Efterhånden overtager de helt skiveøksens plads" og ""tværøkse". Har jeg ret eller har jeg ret ikke?  Du har helt ret, da kerneøkser både var tvær og ret økser helt til slutningen af ertebølle kulturen jvf de større kerneøkser med specialiceret æg, de menes at ha været skæftet netop som tvær økser til udhulning af både kar m.m , de ældste skiveøkser er daterbare et mulehår længere tilbage en kerneøkserne -
og Rasmus hvis din skiveøkse er tilhugget på "bagsiden" er det ifølge de slagne regler for oldsager af flint en Kerneøkse Det viser bare hvor nemt det er, at fare vildt i de mange forskellige lekturer, som findes rundt omkring.  Jeg har både læst "oldsager fra nord Europa" og "Oldsager af flint" og der er to forskellige meninger omkring tilhugningen på "bagsiden". Det viser bare ofte. at man ikke skal tage alt forgivet  Ammen --- specielt ikke med det mesolitiske --- Jeg vil lige starte med at sige, at det er en skam, at dette forum ikke er indrette sådan, at man kan bringe billeder og tegninger i den tråd, hvor man gerne vil forklare noget, men må bringe et helt nyt upload !
@Tommy, du bliver nødt til lige at læse det hele, som han skriver.
Det var i Maglemosetiden, og IKKE i stenalderen som helhed, at kernøksen overtog. Og læg mærke til, at han kalder den en NY øksetype. Det er altså ikke en videreudvikling af skiveøksen, men en helt ny type.
Den kommer igen, da råstofsituationen bliver bedre i Ertebølletid, og holder sig som redskab til midten af Dyssetid, og forsvinder så for en stund, for at vende tilbage igen i Dolktid og ældre Bronzealder. Så, som jeg sagde, så er det den mest "standhaftige" øksetype i stenalderen. HAR JEG RET ??
@Kjeld (Megadolon) Det er rigtigt, at den sjældne type med specialiseret æg sandsynligvis har været skæftet som tværøkse, da den så at sige er forløber for den hulslebne økse.
Resten er desværre VÅS.
Der er ikke nogen definition, som siger, at en økse som er tilhugget på bagsiden ER en kerneøkse, du må tilbage i studerkammeret !!!
Afgørelsen på, om en økse er en skiveøkse eller en kerneøkse har med tildanneslesmetoden at gøre, og det var det jeg gerne ville have kunnet illusterere her i tråden.
Jeg vender tilbage med en forklaring både til Tommy og Kjeld i morgen, det er blevet for sent nu.
Jamen jeg er da sådan set enig med dig agersoe - og ved da godt, at skiveøkse og kerneøkse er to vidt forskellige slags økser. Og det kan da godt være, at jeg har læst din forklaring, lige som en vis person læser biblen  Jag har inget förstånd på flint men angående at kunna lägga in billeder for at forklare sine synpunkter så mener jeg at det er lämpligare at upprätta en ny tråd i debatforumet för sådant. Då kan vi ha diskussioner kring olika emner samlet i egne tråder istedet for at de er spredt over diverse oploadade billeder. At kalla det en "skam" at man ikke kan oploada billeder i kommentarfältet synes jeg er lidt extremt.
de gamle skiveøkser tra Duvensee og Barsmose har fladhugget bagside @Tobias - tror ikke at "skam" har helt den samme mening her og i Sverige. Agersoe mener bare, at det er upraktisk, at man ikke kan lægge billeder ind her. Men din løsning løser jo alle problemer - vi bør ikkr ta de lange (og ørkesløse?) diskussioner her @Tommy: Ok, anade nästan det @ steen (agersoe) tror det er spørgsmålet hvem der skal tilbage til studer kameret definationen af en skiveøkse er at mindst en af siderne har rester af brudfladen ( skiven der er slået af blok eller stykke) hvorimod kerneøksen er lavet af et enkelt stykke kerneflint - der netop var perfekt da en kerneøkse ku fremstilles med relativt få slag og oftest blev skæftet som skærper i hjortetak hoved eller lignende ,- som tværøkser - hvis man på ingen af fladerne kan påvise rester af brudfladen så går man ud fra at øksen er lavet af et kernestykke uanset om øksen er rhombeformet eller flad som Rasmusses - derfor der i de ældre bopladslag er et sammensurium af kerne og skiveøkser som faktisk kan være identiske set med det blotte øje - er maginaler der afgør skive og kerne økser i de tilfælde hvor skiveøkserne er fladhuggede på bag siden er det brudfladen på skiven der udgør skæret på øksen.
på Rasmuses økse er skæret opskærpet som på de rhombeformede kerneøkser.
i stedet for de her meningsløse diskutioner vil jeg foreslå at man benytter de referencer der gang på gang er blevet oplyst bla Peter Vang petersens bog - flint fra danmarks oldtid - og Degn johannesens (SDA)- fremragene værk om jægerstenalderen i Danmark hvor alle større fund er beskrevet ned til mindste detalie -- hvis nogen er intereserede skal jeg gerne oploade en fyldestgørende bog og reference liste,
men syns da du måske sku klare paregraferne med en hurtig opringning til peter Vang Petersen, der velvilligt fortæller og øser ud af sin viden , eller evt en af de lokale Arkæologer med en PHd i den mesolitiske periode . " vås" er en temmelig skråsikker udmelding - @ agersoe og så ta den derfra!
syns vi skylder den uskyldige deltager skare nogle klare beviser istedet for ørkesløse beskyldninger og halv kvædede viser - eller bedre endnu mail til Peter vang og læg en kopi af svar mailen her på forumet. hvis du ikke har lyst eller er forhindret skal jeg da gerne sende mailen ? Troede egentlig flint-krigen på Fibula var overstået :)
På den anden side Jacob - hvis der er lidt dødt på forumet, kan man jo bare oploade et stykke flint med et par afslag, så går den vilde krig igen
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 Ã…r 800-1240- Remender, beslag
- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Vægtlodder, spillebrikker
- Tenvægte/ mankeperler
- Knogler og lign.
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Bjælder, klokker
- Ringe
- Ã…r 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Perler
- Ã…r 1559 Fr II-1699 Chr V
- Div. remedier
- Smykkegenstande
- Keramik
- Ã…r 1699 Fr IV-1766 Fr V
- Ã…r 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Skivefibler
- Ã…r 1873 Chr IX -
- Fugle, fisk, dyrefibler
Leksikon
 | Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
| |
Forum
Søg
Hvem er hvor:
