Carl X Gustav havde sådan en løve på sine ör-mønter - og så er vi tilbage i 1600-tallet

Carl X Gustav havde sådan en løve på sine ör-mønter - og så er vi tilbage i 1600-tallet

Flere smiles

  Men det havde Carl XII også, og det her er vist en 1/6 ör fra starten af 1700 - tallet

Men det havde Carl XII også, og det her er vist en 1/6 ör fra starten af 1700 - tallet ;-)

Flere smiles

  Ok - min första kommentar: Hoppas det är ok att skriva på svenska Det är en 1/6 öre silvermynt från Karl XI. De präglades mellan 1666 och 1686. Årtalet finns på reversen (om det fortfarande är synligt).

Ok - min första kommentar: Hoppas det är ok att skriva på svenska ;-) Det är en 1/6 öre silvermynt från Karl XI. De präglades mellan 1666 och 1686. Årtalet finns på reversen (om det fortfarande är synligt).

Flere smiles

  Men det kunne selvfølgelig også være en 1/6 ör fra Carl XI og det tror jeg mest på.

Men det kunne selvfølgelig også være en 1/6 ör fra Carl XI og det tror jeg mest på. :lol:

Flere smiles

  Yes, du har ret Tobias. Men skulle bare lave lidt sjov med Brian, da han fandt mønten på min mark. Så ikke din kommentar før jeg skrev min sidste kommentar. Årstallet på bagsiden er ikke læselig.

Yes, du har ret Tobias. Men skulle bare lave lidt sjov med Brian, da han fandt mønten på min mark. Så ikke din kommentar før jeg skrev min sidste kommentar. Årstallet på bagsiden er ikke læselig. ;-)

Flere smiles

  Oj oj - så kan det gå när man (jag) hoppar in mitt i en kommentartråd :-D

Oj oj - så kan det gå när man (jag) hoppar in mitt i en kommentartråd :-D

Flere smiles

  Hej Tobias, tack för hjälpen.

Hej Tobias, tack för hjälpen.

Flere smiles

  Mon ikke Tobias hentyder til bogstaverne "S.M.", der anes på mønten. Dette er netop en betegnelse, der ses på svenske kobbermønter og er en forkortelse for "silvermynt" eller på dansk "sølvmønt". Det kan jo synes temmelig ulogisk, men vore svenske venner havde en god mening med det: Sølvet var således udgangspunktet for værdiangivelsen, og selvom en mønt prægedes på en kobberblanket, angav man, hvor meget kobberet svarede til i sølv. Sølv var en mangelvare i Sverige, hvorimod man havde masser af kobber. Dette kommer nok bedst til udtryk gennem de enestående kobberplademønter, der kunne veje op til flere kilo. Jeg har selv en mere end to kilo tung plademønt fra 1756, der bærer teksten "4 rigsdaler silvermynt". Der gik altså mere end to kilo kobber på ca. 30 gram sølv. I øvrigt er netop denne type af 1/6 öre, som Brian har fundet et eksemplar af, den første mønttype, hvorpå betegnelsen "S.M." optræder. Sidste gang, det optræder, er i 1778. Kan nogen for resten fortælle mig, hvorfor Brian finder så mange svenske mønter, uanset hvor han leder? Mon det er et (over)naturligt privilegium, der følger med, når man har sommerhus på den anden side af Øresund? :shock:

Mon ikke Tobias hentyder til bogstaverne "S.M.", der anes på mønten. Dette er netop en betegnelse, der ses på svenske kobbermønter og er en forkortelse for "silvermynt" eller på dansk "sølvmønt". Det kan jo synes temmelig ulogisk, men vore svenske venner havde en god mening med det: Sølvet var således udgangspunktet for værdiangivelsen, og selvom en mønt prægedes på en kobberblanket, angav man, hvor meget kobberet svarede til i sølv. Sølv var en mangelvare i Sverige, hvorimod man havde masser af kobber. Dette kommer nok bedst til udtryk gennem de enestående kobberplademønter, der kunne veje op til flere kilo. Jeg har selv en mere end to kilo tung plademønt fra 1756, der bærer teksten "4 rigsdaler silvermynt". Der gik altså mere end to kilo kobber på ca. 30 gram sølv. I øvrigt er netop denne type af 1/6 öre, som Brian har fundet et eksemplar af, den første mønttype, hvorpå betegnelsen "S.M." optræder. Sidste gang, det optræder, er i 1778. Kan nogen for resten fortælle mig, hvorfor Brian finder så mange svenske mønter, uanset hvor han leder? Mon det er et (over)naturligt privilegium, der følger med, når man har sommerhus på den anden side af Øresund? :shock:

Flere smiles