Detecting People
Bruger Info
|
Detektor › Stenalder › Nyeste billeder
Ambolt spids
For en måned siden viste jeg frem mit flint fund her på Nordisk Detektor Forum (se mine tidligere indslag), i håb om at få nogle bud om hvad det kunne være. Der kom en del bud men ikke nogen af budene holdt rigtig. Jeg fik derfor en arkæolog til at se om genstanden kunne identificeres. Og det kunne den, sådan. I hvert fald kom der et ganske overbevisende bud om hvad denne lille spidsede og facetslebne genstand kunne være for noget. Jeg er i det mindste overbevist.
Genstanden er højst sandsyneligt en Amboltspids. Et redskab der brugt var til indirekte bebrejdning af finere flintemner. Sandsynligvis fra den Neolitiske periode.
Anders Kragh's forsøg i halvtredserne og tredserne omtaler denne metode. Andre mulighedder som tryk- eller slagstok har også været inde i billedet. Men pga af stenens størrelse, lyder vurderingen på særdeles pæn og vel udført "Spidsambolt". Lignende fund er ikke kendt, så vidt der vides.
Fra "Mand og Flint" Anders Kragh 1964
"Særlig lange og lige flækker slår jeg bedst ved den indirekte metode. Den tildannede flækkeblok stilles ovenpå en afrundet spids, som er indkilet i træ eller fastsat på anden måde. Amboltspidsen kan være rullesten, en tildannet flintspids eller hjortetak. Efter blokken er placeret således, at den danner en vinkel på 20 grader med amboltens længdeakse, rettes et tungt slag mod blokkens øverste flade, så trykket falder nær den tilsigtede brudlinie...
Den på figuren afspaltede flække er 8 cm lang, men Anders Kragh har opnået flækker med indtil 20 cm's længde." |
|
| Chris
|
| [26. Februar 2011 kl. 23:34]
|
Lyder meget plausibelt..
| Tobias
|
| [26. Februar 2011 kl. 23:39]
|
Spaendende :idea:
| agersoe
|
| [27. Februar 2011 kl. 00:00]
|
Det lyder jo alt sammen meget besnærende, men jeg vil tillade mig at tvivle. Det er ikke meget, der er at bygge denne tese på. Tilgengæld er der en del, der peger den anden vej: 1. Lignende genstande er aldrig fundet. 2. Der er ingen knusemærker på "ambolten". 3. Stenen vil umiddelbart synes for hård til at være brugbar til indirekte teknik. Det ville være interessant at vide, hvem denne arkæolog er, som har bestemt stenen sådan? Har han speciale i stenalder?
| thor
|
| [27. Februar 2011 kl. 03:08]
|
Det er det allerbedste bud jeg har fået. Og det er mange der har kommet med bud efter hånden. Men det er ikke dermed sagt at det er sikkert og det bliver det hellere aldrig tale om. Men som Tobias siger "plausibelt". Nærmere kommer man ikke. Indtil bedre bud, stiller jeg med ganske tilfredse med det.
| thor
|
| [27. Februar 2011 kl. 03:45]
|
Agersoe, arkæologen har speciale i stenalderen. Jeg har dog ikke søgt efter lov til at nævne hans navn i forbindelse med dette emne. Indtil, vil jeg hellere lade være. Jeg har også svært med at se om det skulle have indflydelse på vurderingen. Anders Kragh nævner specielt hård sten som velegnet som ambolt. Knusmærker ved jeg ikke om man skulle forvente.
| agersoe
|
| [27. Februar 2011 kl. 05:07]
|
Hej igen. Grunden til at jeg spørger til arkæologen har naturligvis noget at gøre med, at Kraghs teori jo er omstridt, hvor genial den end måtte være. Jeg var bare interesseret i, om man fra officiel side går ind for Kraghs teori. Knusemærker bør man under alle omstændigheder forvente, hvis redskabet har været brugt som ambolt. Flint har hårdhed 7, og er dermed blandt de hårdeste naturlige stenarter i Danmark.
| thor
|
| [27. Februar 2011 kl. 19:12]
|
En del af vurdering lyder sådan: "Din spids, er ikke umidelbar genkendelig som type, men er placeret i det neolitiske pga den intensive facet slibning - slibning foregik i jægerstenalderen, men kun i meget begrænset omfang på fra omkring 6000 fKr (Kongemosekulturen) på prikhuggede (knusning med feks kvarts slagsten) "Trind økser" af bjergart - granit grønsten og lign, en rund slebet øksetpe, og på "Lindham økser" en hugget øksetype (hugget som flint) også i bjergart - det var først i den Neolitiske stenalder - fra ca 4000 fKr at slibningen af værktøjer blev sat i system, og da armbolt sten "menes" brugt til det finere fladhuggede flint i Bondestenalderen (neolitisk) og slibningen er så intens, i så hård en stenart som - formodentlig kvarts, er det naturligt at placere den i det neolitiske som ambolt sten, det eneste der måske kan undre er den fine forarbejdning? som kan virke som spild af tid og ulejelighed - derfor tanken faldt på evt serimonielt brug - og omvendt igen, i den sene ende af det neoltiske "Dolketiden" var teknikken blevet så sofistikeret og finpoleret, så special værktøjer som din spids ville være en del af en mester flintesmeds prestige værktøj, og dermed en del af de gråzone genstande, der jævnligt ser dagens lys og som vi ikke ser som umidelbare sandsynlige pga det tidsrøvende i fremstillings processen. Umiddelbart hælder jeg til kvarts pga strukturen og hårdhed."
| agersoe
|
| [27. Februar 2011 kl. 19:37]
|
Tak for uddybningen, Thor ! 
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 Vægtlodder, spillebrikker- År 800-1240
- Remender, beslag
- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Knogler og lign.
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Bjælder, klokker
- Tenvægte/ mankeperler
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Ringe
- Ã…r 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Div. remedier
- Smykkegenstande
- Perler
- Ã…r 1559 Fr II-1699 Chr V
- Keramik
- Ã…r 1699 Fr IV-1766 Fr V
- Skivefibler
- Ã…r 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Ã…r 1873 Chr IX -
- Fugle, fisk, dyrefibler
Leksikon
 | Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
| |
Forum
Søg
Hvem er hvor:
