Dejligt fund Jeg kan heller ikke helt tyde det (kun enkelte bogstaver), men det kunne i mine øjne i sagtens være middelalderligt. Tobias er nogle gange lidt bedre end mig til at læse indskrifterne, så det kan være, han kan tyde det, når han får tid. Ellers kunne det måske være umagen værd at prøve at eksperimentere lidt med lyssætningen og se, om det hjælper.
Hej Heelgrasper. Jeg har leget med farver og lys i et par dage nu og det kan ikke blive bedre, jeg kan også kun selv læse få bogstaverne og de giv som sådan ingen mening, der sidder noget jord i noget af den men den er noget porøs så tør ikke at rense den mere,
Men altid sjovt at finde dem og især at finde ud af hvad der står og se om man kan finde noget god historie så har sendt link videre til nogle der måske kan hjælpe
Jeg har prøvet at kigge på den et par gange mere, men det bliver ved med at være meget begrænset, hvad jeg med sikkerhed kan se. Jeg er helt sikker på, at omskriften starter med s' (datidens forkortelse for sigillum, dvs. segl). Jeg fornemmer, at der derefter står MA, men så begynder problemerne. Jeg tør derfor heller ikke skyde på, om det er de første bogstaver i ejerens navn, eller der skal stå MAGISTER, hvilket forekommer på nogle gejstlige segl fra middelalderen. Motivet i midten føler jeg mig heller ikke helt sikker på. Mit bedste bud er en en due med en olivegren i næbbet. Under alle omstændigheder mener jeg som nævnt, at det meget vel kunne være middelalderligt, så det må en tur omkring museum, konservator og kyndige øjne. Mon ikke svaret så dukker op, for det ser ganske velbevaret ud