Detecting People
Bruger Info
|
Detektor › Middelalderen › Seglstamper
Signet
Fundet idag på spændende lokalitet.
Nogen der tør sige noget om alder. |
|
Det står S' NICOLAI HWITAE og det er helt klart middelalder. Stort tillykke med et flot fund  Hold da op den er flot.. Er det sølv.. Ud fra tekst type vil jeg sige det må være sidst i 1300 tallet.. Du får sikkert et link af mig senere.. Tillykke med et flot fund.
Tak for hurtigt svar.
Den er fundet sammen med Torben`s Møntskat så hvis den kunne sættes til 1290-99 ville det være helt fantastisk.
Det er eddermanme en flot en!
Kunne man forestille sig min her er midelalder også?
www.detectingpeople.dk...59088.html Den var godt nok flot og velholdt - superspændende om I kan tilknytte den til en beskrevet person jeg ville godt lige se den anden side inden jeg vil sige 1290-1300, er nok også mest til John's sidst 1300 måske yngre. men hold da kæft den velholdt.  Tobias kan sikkert sætte præcist år på, men jeg mener at jo længer op i tiden man kommer, jo oftere ses de som cirkulære.. De tidlige er oftes Elipse formet, men jeg kan jo tage fejl.. En tilknytning til person, ville jo sætte et præcist år på..
Er der ikke noget med en Hvid / Hvide - slægt ???
Afgørende for en præcis datering er formen på det lille håndtag på oversiden.
Selve seglesiden kunne sagtens være fra omkring 1300, vil jeg mene.
Men lad os se et billede af den anden side.
Super fund, tillykke  1400tallet er mit gæt
Fint fund Superdejligt segl Umiddelbart vil jeg gætte på en datering på ca. 1250-1350, men det er jo noget bredt. Efter 1250, fordi det var deromkring de runde segl blev almindelige blandt adelige, og før 1350, fordi der sker et skift i skrifttyper derefter. Jeg har lavet en lille samling af diverse opslagsværker omkring segl (og en bog om studiet af segl af Grandjean fra 1944), hvor man kunne være heldig at finde seglet gengivet - eller noget til at datere det nærmere: genstandskundskab.dk/seglstamper/ . Jeg kigger nok selv på det senere, men andre må gerne komme mig i forkøbet  Claus Feveile har seglet,, så hvis vi er heldige viser han et billed.
Hvide slægt kunne være spændende Steen, Dem ville man jo kunne finde noget om.
Den er godt nok flot, tillykke med den Jan
Hvideslægtens segl er skjoldformet og ikke runde
Smukt fund. Tillykke.  Hold da op hvor er den velbevaret Jan 
Stort tillykke med den herfra Har kigget Hvideslægten igennem til ca. 1350 og ingen ved dette navn sonm jeg kan se det. Har fundet en med næsten samme navn fra sverige: Nicolaus Hwitae.
Henricus Tempil i^re shy t er, omn. 1355 såsom „aiiti-
quus Scolasticus Aboensis (tillförene Scholemästare i Åbo)."
Han var 1325 curatus et sacrista ecclesiae Aboensis (Svart-
boken n:o 39) och 1336 curatus i Tenala (Svartb. n:o 84).
Den 6 juli 1355 upprättade han sitt testamente, deri en
mängd dispositioner gjordes till kyrkliga inrättningar och
enskilda personer (Svartb. n:o 160). Hans broder hette
Nicolaus Hwitae (Svartb. n:o 39).
Forbindelsen til Hvideslægten er jeg også noget tvivlsom overfor. Dels begyndte mange adelsslægter først temmelig sent at bruge deres tilnavne, hvorefter man så begyndte at bruge dem om forfædrene også. Hvordan det forholder sig med Hviderne ved jeg ikke præcis, men jeg kunne godt forestille mig, at de slet ikke har brugt navnet på det her tidspunkt. Og dels passer våbnet på seglet ikke særlig godt med de våben, der kendes fra Hviderne. Til gengæld kunne våbnet nok være et godt spor til en nærmere ID på ejermanden, men jeg er ikke særlig stærk i den slags.
Jeg har heller ikke været i stand til at finde en Nicolai Hvid (i forskellige stavevarianter), som kunne være kandidat til ejermanden. Fx stødte jeg på en Niels Hvid, som boede på en gård på Langeland, men næppe en person, som havde sådan et fint segl.
I øvrigt er "Svartb." i Freddys kommentar vist en forkortelse for "Åbo Domkyrkas Svartbok" - bare hvis andre skulle være lige så nysgerrige som mig og have lige så meget besvær med at få opløst forkortelsen  Flot Fund af det Østfynske crew. Gratulerer igen! 
Jeg tillader mig lige at smide mit besyv med ang. stampen.
For det første er der efter min mening tale om et væbner-segl, altså for en lavere adelig krigsmand med ret til at føre våben, både konkret og i overført betydning. Mandel- eller ellipseformede seglstamper tilhørte 'altid og uden undtagelser' gejstlige, munke, præster osv.
Jeg tør ikke umiddelbart sige, hvem den omtalte Nicolai Hwitæ var - om han var en 'ægte' Hvide eller ej kan være svært at gennemskue, og endnu sværere at bevise, eftersom stamtavlerne ikke er komplette, og vore kendskab til slægterne mangefulde, men man har jo lov at håbe.
For det andet må jeg lige klarificere noget ang. slægts-tilnavne (apellativer) - her sagt af den fremragende historiker Johs. Steenstrup tilbage i 1874:
"Da jeg ikke véd, at der i noget dansk Skrift er gjort Rede for, paa hvilken Maade man paa Valdemarenes Tid sædvanligt benævnede Personer, skal jeg give en kort Fremstilling deraf (…) Man valgte enten at medgive Navnet en Stedbetegnelse, elter Vedkommendes Føde- eller Hjemsted, eller en Betegnelse ved etApellativ, navnlig efter en ydre Egenskab ved vedkommendes Person; eller man angav hans Slægtskabsforhold til en anden bestemt Person. Det var sjældent i det l2e og 13de Aarh., at et Apellativ paa en saadan Maade knyttede sig til en hel Slægt, at alle Medlemmer af denne førte samme Tilnavn; vi kjende Slægten Hvide, men Ikke ret mange andre Slægter havde et saadant Fællesnavn. Selv om en Mand maatte have faaet et bestemt Tilnavn, der altid fulgte efter hans Døbenavn, kom dette i sjældneste Tilfælde hans Broder til gode eller arvedes af hans Søn. Det er først med det 13de Aarh.s Slutning eller 14de Aarh.s Begyndelse, at et Apellativ - oftest stemmende med det Vaabenbillede, Vedkommende førte - fulgte med hele Slægten, altsaa først i en Tid, da en Arveadel kunde siges opstaaet. (…)
Naar Betegnelsen skete efter en Slægtning, var det naturligvis sædvanligst, at Faderens Navn anførtes, men der forekommer ogsaa bekjendte Exempler paa, at Moderens Navn angaves. Meget almindeligt var det dernæst, at Nogen kaldtes efter sin Broder eller efter sin Svoger, og uden at Broderens eller Svogerens Navn t. Ex. behøvede at forekomme i samme Aktstykke." - Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog, note p. 462.
Det synes dog som om, et moderne opslagsværk er delvis uenig med ham (http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Nordiske_sl%C3%A6gter/Hvide) men jeg holder mig altså til JS's udlægning.
Desuden omtaler Steenstrup i samme værk et par steder 'Hwitæ'er i Thy, nemlig (formentlig) medlemmer af den jyske del af slægten, der senere havde tilnavnet Vogn.
Men det er da lidt tankevækkende, at Marsk Stig jo egentlig hed Stig Andersen HVIDE (d. 1293) og at mønterne måske stammer fra møntværkstedet på Hjelm (der var vist egentlig ikke tale om decideret falskmøntneri... læs f.eks. Jens Vellevs fine artikel om sagen her: www.danskmoent.dk/arti...llev.pdf), så måske kan man alligevel argumentere for, at det er en af hans frænder der har gemt den på Hindsholm (der som bekendt heller ikke ligger vildt langt fra Hjelm, ad søvejen)... Apropos ovenstående om den udbredte brug af "tilnavne" har jeg lige lyst til at nævne, at jeg har fundet ud af, at "Hwita / Hwitae" på gammel angel-saxisk betyder "munk".
Her kunne det være interessant om indskriften i virkeligheden betyder Nicolai Munk / Munken Nicolai.
Bare til spekulation 
Se her: books.google.dk/books?...22&f=false Interessant os skarpsindigt Steen!
Jeg noterer mig også, at medlemmer af slægten Hvide oftest benævnes Albus (= Hvid på latin) i dokumenter fra perioden - og som oftest var teksten på signeterne, inkl. ejerens navn latiniseret. Vi ser, at der optræder det sædvanlige forkortede S' for sigillum (segl), og at navnet er på dansk, ikke latin. Dvs. at vi formentlig har at gøre med en mand, der vitterlig hed Hwitæ, hvad enten det nu skal læses og forstås som Hvide eller netop Hwitæ (Witte). Det, at det står på dansk tyder måske på, at vi har at gøre med en relativt lavtstående adelsmand at gøre, en person der ikke har haft behov for at få sit navn latiniseret, men nok var del af de højere kredse, på et eller andet plan. Tjener for en anden måske, en væbner.
Møntfundet kunne - såfremt der er tale om Hjelm-mønter - være et depot, beregnet til at blive brugt og sat i cirkulation på et givet tidspunkt af den der gemte det. At gemme sit eget personlige signet sammen med mønterne ville være det samme som at få en dødsdom, hvis den blev gravet frem af andre uvedkommende, og ud fra det perspektiv ville det nok være smartest hvis det var en andens eller et falsk segl man gemte. Eller også var Nicolai på flugt fra nogle, og havde brug for at komme af med beviserne i en fart, og håbede at kunne hente det igen senere....
Ud fra den opsamlede mængde af mønter (danske penninge?) kunne der måske formodes noget o beløbet størrelse i forhold til ørtug, øre og mark. Måske har der været ca. 2/3 eller en hel mark penge i alt, hvoraf nogle allerede blev givet ud eller er blevet spredt på marken?
Ak ja, alle de herlige gætterier man kan få ud af sådan noget  www.fibula.dk/modules/...1280_.jpeg
Hvideslægtens segl som jeg fandt for en del år siden.Seglet har tilhørt en person ved navn Peder Pedersen,svoger til den navnkundige Absalon, han havde en søster hvis navn er Cæcilie og hun er tipoldebarn af skjalm Hvide gennem Hvideslægtens Knardruplinie,seglet er forsætlig sønderbrudt enten ved ejerens død eller ved dom.
Skrapt bidrag, Steen Arne!
Og som ved de fleste af Hvidernes æt, ses skjoldet på din stampe at være delt vandret af bånd, og ikke på skrå, som på nærværende (hvilket, så vidt jeg husker? tyder på at ejeren kom fra et slægtsgods eller havde et ophav, der var sammensat af to dele, en mødrene og en fædrene - og førte dermed to slægtsnavne videre). Ingen af de Hvider, hvis våben vi kender, førte vist den slags sammensatte skjolde? Uanset hvad er det et utroligt flot eksemplar 
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 Vægtlodder, spillebrikker- År 800-1240
- Remender, beslag
- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Bjælder, klokker
- Tenvægte/ mankeperler
- Knogler og lign.
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Ringe
- Ã…r 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Smykkegenstande
- Perler
- Ã…r 1559 Fr II-1699 Chr V
- Div. remedier
- Keramik
- Ã…r 1699 Fr IV-1766 Fr V
- Skivefibler
- Ã…r 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Fugle, fisk, dyrefibler
- Ã…r 1873 Chr IX -
Leksikon
 | Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
| |
Forum
Søg
Hvem er hvor:
