Lidt vikingetid fra Alrø... I dag var jeg på loppemarked og fandt Palle Laurings bog "Vikingerne" fra 1973 til 10,- kr. Bladrede lidt i den og stødte på noget jeg kunne genkende blandt fundene fra en af mine seneste ture på Alrø, og måtte hurtigt hjem og se efter. Det jeg havde fundet, viser sig tilsyneladende at være fragmenter af en skålformet fibula - ligheden med den på billedet øverst til venstre er slående, hvis ikke fra samme støbeform - dejligt med lidt håndfast ID...
Jeg har på den sidste tur (hvor du var med Jesper) faktisk fundet endnu et fragment, men jeg havde bare ikke lagt mærke til, at GPS-positionen kun lå ca. 3 meter fra det første fundsted. Kornet er vokset så meget, at jeg ikke havde set, at jeg havde gået der før...