En skæv skiveøkse, sjov type
En af vores lokale eksperter siger: "Det er en kanthugget skiveøkse fra den sidste del af jægerstenalderen, ca. 6.200 år gammel.
Den er fundstedet taget i betragtning meget mere sjælden end en sleben økse fra bondestenalderen. Kanthuggede skiveøkser forekommer stort set kun på bopladserne langs Øresund. Andre steder anvender man fladehuggede skiveøkser.
Jeg har selv fundet en kanthugget økse i området. I alt har jeg kendskab til fund af tre skiveøkser.
De to fund fortæller, at her har været jægere fra Øresund på besøg, og ikke fra Roskildefjord, hvor skiveøkserne er fladehuggede." Så det var et dejligt fund!
Det er en skiveøkse af såkaldt Havnelev-type som oftest forekommer på Stevns.