Kære Mogens Hansen
Jeg antager, at det er et enkeltfund (én mønt fundet uden tilknytning til andre mønter) og at mønten er præget i Kongsberg. (alle skattefund - mere end én mønt fundet sammen - er danefæ - hvis ikke sagen er så ny, at der er tale om hittegods. Alt fra udgravninger og kirker er danefæ.)
Hvis min antagelse er korrekt, så er mønten ikke danefæ.
Når det gælder enkeltfundne sølvmønter efter 1536, så skal mønten eller fundomstændighederne være særlige på en eller anden måde, før vi erklære dem for danefæ. Det kan være store sølvmønter, udenlandske typer, særlig bearbejdning, særligt fundsted f.eks. plads for tidligere dalerfund, nyt fundsted etc. etc. - rækken er lang, men der skal som sagt være noget særligt/usædvanligt ved fundet. Man er altid velkommen til at spørge.
Det er blot nogle få gange om året, at en sølvmønt fra efter 1536 erklæres for danefæ. Det sker dog, jeg sidder netop med en sag fra Bornholm, hvor en 1 mark klipping 1563 bliver erklæret for danefæ (mønttypen:
www2.gladsaxegymnasium...2h14.htm). Både mønttypen, fundstedet og 'mønttypens sjældenhed som fundmønt' m.v. gør, at denne tages som danefæ.
Mvh.
Michael
Michael Märcher, museumsinspektør, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.