For cirka 2 måneder siden er jeg nede og gå på stranden og heldet var overhovedet ikke med mig, selvom jeg var bombe(ha..ha.) sikker på at der var en masser mønter og sager på strand området nær en camping plads.
Mørket er ved at falde på, og på stien væk fra stranden op til bilen søger jeg lidt sporadisk, nu når jeg alligevel går med detektoren og intet har fundet.
Der var en massere af underlige signaler, hvilket var grunden til jeg allerede havde opgivet der, da jeg var på vej til stranden. Men jeg støder på noget der giver et rimelig fast signal, dog svingende.
Jeg graver noget op der ligesom har en cylinder form, og i toppen er der små jernstænger der stikker op i et symetrisk form, lidt som på en lampe skærm.
I baghovedet siger det mig.. "Det her er ikke godt.." Pulsen stiger lige en anelse..
Jeg fryser.. og alt i mig siger bare.. "det her er ikke godt.." og det er som om jeg skal til at løbe... løbe eller fryse..
Jeg lukker alt tankegang.. smider genstanden ned i jorden igen. Og dækker den til.
Kaster detektoren på skulderen og trasker hastigt op til bilen.
.. Ikke flere huller!, jeg er færdig for idag!.
Da jeg kommer hjem går det mig endnu mere på. Hvad var det egentlig præcist jeg havde fundet?. Og hvad hvis det er hvad jeg tror det er...
Jeg søger på nettet og finder fks dette billede.
Det ligner... Det ligner ikke.. Det var lidt mørkt og jeg kiggede ikke længe.
Jeg kontakter en ven der har været udsendt som bombe rydder. Han foreslår, eller siger jeg straks skal ringe til politiet.
Pulsen og nerverne stiger lige en anelse igen, jeg har aldrig før ringet ind til politiet.
Jeg finder nummeret på den lokale politikreds, prøver kort at forklare min sag.
Derfra bliver jeg vidrestillet til vagthavende, hvor jeg endnu engang prøver at forklare.
Det bliver en lidt små underlig samtale..
Jeg prøver at forklare hvad jeg mener at have fundet, placeret direkte midt på en sti.
Hvor der var mørkt.. som jeg kun kiggede påi 5 sekunder.
Politiet er sådan...
"Hvad skal vi gøre?, skal vi til at sende hele kalveriet ud her midt om aftenen?."
"Det lyder ikke som noget"
"Hvis det var noget havde du nok ikke haft fingrene i behold nu"
"Hvad vil du have vi skal gøre?".
Hvor jeg så foreslår, "jamen, jeg kunne godt komme ned og vise dem hvor det var, hvis det var".
Men det lød ikke til det kunne lade sig gøre nu hvor jeg allerede var taget hjem. Selvom jeg gerne kørte de 17km igen.
... NÃ¥, men...
Han foreslår så / spørger.. Om jeg ikke kan tage ned næste dag og grave det op igen, tage det med hjem og sende et billede af genstanden til dem.
Og jeg spørger overrasket lige en extra gang.. "Du vil have mig til at.... Gå ned igen.. grave den op.. og sende et billede?".
"Ja".
"..... Hmm.... Okay. Jamen, det kan jeg godt."
Næste dag beder jeg om et par timer fri, for straks at kunne komme ned og grave den op igen.
Jeg finder den igen, men er lidt i tvivl om jeg har fundet den samme genstand som dagen før. Kunne ikke se stængerne længere i toppen. Den var meget medtaget.
Så jeg søger lidt modvilligt med mig selv lidt extra i området, men finder intet andet umiddelbart.. Ikke at jeg tænkte særlig klart, eller gjorde nogen større indsats..
Havde ikke lyst til at støde på mere.
...
Kommer hjem.. Og sender billederne.
Et par dage senere for jeg så afvide at det er overdraget til ammunitions-rydderne, og de vil tage den derfra..
Men jeg for et opkald næste dag fra ammunitions-rydderne, De holder på min adresse, og har kigget på genstanden. De kunne bare ikke få mine gps´s koordinater til at passe, som jeg havde givet på stedet.
Jeg bliver kaldt over til deres bil, de syntes lige jeg skal have lov til at se et røntgenbillede af genstanden.
Og minsandten, lidt til min overraskelse, kunne man ligeså tydeligt se at der var fjedre og alt muligt indeni.
Og jeg blev fortalt at det var utrolig godt gættet med hvad jeg havde ment det var.
De rystede også lidt på hovedet over politiets måde at gribe det an på.
Men jeg skulle altså endelig bare ringe ind en anden gang. (håber ikke det bliver nødvendigt)
Det var ikke kritisk farligt med lige denne her sagde de. Som jeg måske hellere ikke direkte havde følt det, fordi den var meget medtaget.
Men alligevel.
Her er billederne så, og det kan måske virke fjollet med alt den panik over sådan en meget rusten, medtaget ting.
Men der var stænger osv på da jeg gravede den op første gang.