I forhold til den grafiske oversigt over mønter i den danske muld, jeg har prøvet at lave (www.fibula.dk/coppermi...50251.html) nævnte jeg, at jeg ville prøve at jeg ville prøve at lave mine noter til den om til noget, der kunne læses af andre end mig selv, og lave et indlæg med den, så folk kunne se, hvad jeg havde gået ud fra, da jeg lavede oversigten.

Hvor intet andet er nævnt, så er det baseret på Helle W. Horsnæs: ”Crossing Boudaries. An analysis of Roman coins in Danish contexts. Vol. 1: Finds from Sealand, Funen and Jutland”, København 2010, og Cecilia von Heijne: ”Särpräglat. Vikingatida och tidlimedeltidia myntfynd från Danmark, Skåne, Blekinge och Halland (ca. 800-1130)”, Stockholm 2004, foruden lidt information fundet rundt om på internettet.

Denarer
De første romerske mønter begynder at dukke op i Danmark omkring 100 e.Kr. Til de ældste fund hører skattefundet fra Ginderup i Thy, hvor der i slutningen af 1. århundrede e.Kr. blev nedgravet 24 denarer og en romersk guldmønt, en aureus (flertal: aurei). Senere dukkede der syv denarer op, der formodentlig hører til samme fund. Fundet består af 13 denarer fra republikkens tid (ældste fra 125/120 f.Kr.), 18 denarer fra kejsertiden og guldmønten fra kejser Neros tid. Yngste mønt en denar fra Vespasians tid, præget 74 e.Kr.

Fundet må være nedlagt efter 74 e.Kr. pga. slutmønten og før ca. 150-160 e.Kr. pga. dateringen af keramik ved fundstedet. Da et andet hus på bopladsen formodentlig også skal dateres før ca. 150-160 og er senere end huset med fundet, er dateringen for nedlægningen sandsynligvis tætter på 100 e.Kr. end 150 e.Kr.

Denarerne fundet i Danmark stammer hovedsagligt fra perioden med kejser Nero (54-68) til kejser Gallienus (253-68), men domineres af denarer fra Trajanus (98-117) til Commodus (180-92). Fra omkring 250 stiger mængden igen, for at forblive høj gennem 300-tallet.

Nedlægningstiden antages at være relativ sen i forhold til udmøntningstidspunktet, dvs. nedlæggelse hovedsagligt i yngre romersk jernalder (160-375).

Aurei/solidi
De to betegnelser dækker over romerske guldmønter, hvor der er fundet ca. 300 aurei i Danmark. Ca. 1/3 stammer fra 1.-4. århundrede e.Kr., mens resten er senere. Det er særligt Fyn, der har givet fund af guldmønter fra før romerrigets deling i 395. Solidi indførtes for alvor af kejser Konstantin I i 312.

Sceattas
Denne mønttype blev udmøntes i England og det frisiske område ca. 680-750. Frisiske sceattas var i brug i det sydlige Jylland (Ribe især) ca. 720-755. Måske var der også udmøntning i byen. Wodan/monster-typen dominerer (udmøntet ca. 720-755).

Karolingiske mønter
Knytter sig til karolingerriget, der eksisterede fra 751, hvor Pipin bliver konge, til 840, hvor riget deles i tre efter Karl den Stores død. Der er fundet relativt få karolingiske mønter i Danmark med Havsmarken på Ærø som et markant fundsted. Karl den Stores Dorestadmønt (768-93) dannede forbillede for den tidlige danske udmøntning. De danske fund stammer fra Karl den Store (768-814) og Ludvig den Fromme (814-40). Sidstnævnte udmøntede 822-40 de såkaldte tempeldenarer (Christiana religio), som der er fundet en del af på Havsmarken.

Dirhems
Kort før år 800 begynder dirhems at dukke op i Danmark. Indstrømningen topper i midten af 900-tallet og ophører helt omkring 1010-20. Der er fundet over 5.000 i Danmark.

Tyske mønter
Defineret som mønter fra det tysk-romerske kejserrige. De begynder at dukke op i Danmark mod slutningen af 900-tallet, hvor sølvminerne i Harzen begyndte at give råmateriale til mønterne. 21.000 er fundet i Danmark. Otto-Adelheid pfennige, der bliver møntet fra ca. 991, udgør den største gruppe i de danske fund.

Engelske mønter
Der er fundet over 16.000 engelske mønter i Danmark. Hovedsageligt fra slutningen af 900-tallet til begyndelsen af 1000-tallet. Indtil 1981 var der kun fundet 85 engelske mønter i Norden og det østslaviske område fra før 973, heraf hovedparten i Danmark. Møntreformen i England under kong Edgar (959-75) i netop 973 ændrede dette. Indstrømningen toppede under kong Æthelred II (978-1017). Under de efterfølgende danske konger i England fortsatte en vis tilgang af engelsk mønt til Danmark for at forsvinde næsten fuldstændig, da Vilhelm Erobreren bliver engelsk konge i 1066.

Anja Koronen skriver i ”Engelska mynt i nordiska fynd”, Stockholm 1996, at der fundet 5.360 mønter fra perioden 973-1106. Efter 1029 mindskes antallet og efter 1056 er der kun ganske få mønter, dog lidt flere på Bornholm. Både i Jylland og på Sjælland er de fleste mønter fra Knud den Stores tid.

Danske mønter
Ca. 800-825: Første danske mønter, efterligninger af sceattas, præget i Hedeby
ca. 975: Halvbrakteater, sandsynligvis præget i Hedeby
Ca. 995: Svend Tveskægs første mønt sætter gang i udmøntningen af danske mønter
ca. 1020: Kongeligt møntsystem indføres af Knud den Store. Engelsk forbillede, hvor kongen alene har møntretten.
Borgerkrigsmønter 1241-1375: meget lavt sølvindhold eller rene kobbermønter.

Fornemt !
Under temaet Karollingiske mønter kunne man tilføje:

"De danske fund stammer fra Karl den Store (768-814) og Ludvig den Fromme (814-40), muligvis Karl den Skaldede."

Det skyldes, at en af mønterne fra Havsmarken, den eneste, som ikke er fra Ludvig den Fromme, faktisk kan være enten Karl den Store eller hans barnebarn Karl den Skaldede. Mig bekendt har specialisterne på M&M ikke kunnet afgøre det.

Mvh. Steen
(Member of the Christiana Religio Finders Club)

Ja, så blev jeg da lidt klogere.

Det er vist også lidt forvrøvlet, det jeg har fået skrevet om karolingerriget. Karl den Store døde i 814, ikke 840. Det var Ludvig den Fromme, der døde det år. Og opdelingen af karolingerriget sker mere præcist i 843 ved Traktaten i Verdun.

I det hele taget er det lidt bøvlet med statsdannelserne i middelalderen, og især at finde passende begreber at bruge. Karolingerne fortsætter fx med at være ved magten i Frankerriget (cirka nuværende Frankrig) frem til 987, men jeg vil ikke kalde mønter fra det franske område for karolingiske helt frem til da. Og Tyskland er det noget bøvl at tale om helt frem til 1871.

Hvad med perioden 1241-1375, der er der da også mange udenlandske mønter i Danmark?

Ja, billedet mere mudret, især i senmiddelalderen, end det, jeg har skrevet.

Borgerkrigsmønterne burde være sat til at slutte i 1332, hvor møntvæsenet bryder helt sammen og ikke rigtig kommer på benene igen før under Margrethe 1., jf. www.danskmoent.dk/arti...ghvald.htm. I den periode er fx nordtyske hulpenninge meget udbredte og udgør ca. 95% af Kirialskatten.

Hvor almindelige de udenlandske mønter var under perioden med borgerkrigsmønter, der jo var særdeles underlødige, ved jeg faktisk ikke, men jeg vil da lige prøve at kigge lidt på det.

Det ville egentlig være rart med en bog, der omhandlede møntbrugen i Danmark gennem tiden. Der er en hel del behandlinger af mønter, der blev udmøntet i Danmark, men så omtales udenlandske mønter i brug i Danmark ikke.