I foråret blev der afholdt et seminar om brug af luftfotos i arkæologien (se
www.fortidensetfrahiml...gning.html ). Blandt de interessante indlæg, som kan læses på hjemmesiden, faldt jeg over
.pdf]Hvordan finder man de forhistoriske anlæg? Om praktisk anvendelse af højdemodellen, der omhandler brugen af Danmarks Højdemodel. Der kan også læses lidt om det her:
www.kms.dk/Referencene...vendelser/ .
Kort fortalt er den en særdeles detaljeret højdemodel produceret via en stor mængde målinger med laser og efterfølgende digital behandling, som resulterer i en højdemodel med ca. 15 cm nøjagtighed. Og som det fremgår af indlægget fra seminaret kan en stor del næsten forsvundne fortidsminder identificeres ud fra den.
Spørgsmålet er, i hvor høj grad DHM benyttes rundt omkring på de danske museer. Så vidt jeg kan se, så giver det nogle rigtig gode muligheder, men de færreste steder har man nok tiden til at gennemse større områder for mulige fortidsminder.
Er der nogen, der har kendskab til, at deres lokale museum benytter sig af DHM?
Kunne man forestille sig, at man nogle steder kunne oplære nogle amatører som os i brugen af modellen, så man kunne få gennemgået i det mindste en del af landet? For detektorbrugere kunne det jo give udbytte i form af nye, interessante jagtmarker og museet kunne til gengæld få bedre styr på de næsten usynlige fortidsminder.