Ønsker til museumsverdenens myndigheder

- At sagsbehandlingstiden på Danefæ-vurdering nedbringes til den af institutionen selv fastsatte maksimallængde.

- At den øverste autoritet for området gør sin politiske chef klart, at ressurserne ganske enkelt ikke rækker til at følge med udviklingen på området, men at behandlingen er et musealt problem, der ikke løses ved at regulere amatørarkæologien lovgivningsmæssigt, da det er et økonomisk flaskehalsproblem indenfor museumsverdenen, der ikke blot kan løses ved omlægninger og ’effektiviseringer’ – og slet ikke ved besparelser.

- At NM afsætter fyldestgørende permanente ressurser til Danefæ-behandlingen i forhold til områdets størrelse, i form af ansatte (special-ansat leder af sekretariatet, samt mindst en fag-uddannet person på hver afdeling på fuld tid.)

- At NM udvikler klar, ensartet standard for, hvad og hvilke genstande, der er Danefæ, og hvilke der ikke er (baseret på empiri, i stedet for som nu at være baseret på et individuelt skøn), samt at de førstnævnte honoreres med Danefæ-godtgørelse efter deres værd.

- At NM enten konsekvent honorerer genstande, der ikke erklæres danefæ, men alligevel beholdes, med omhu-tillæg – eller tilbageleverer disse til deponering på lokalmuseet, eller evt. til finderen (Alternativt: Med en kvittering på, at disse ikke er Danefæ, men at de er registreret med relevante oplysninger i den behørige database (ganske som stenalder-redskaber). På kvitteringen kan f.eks. være specificeret, at genstanden ikke må sælges ud af landet uden særlig tilladelse, samt at genstand og kvittering skal holdes samlet. Genstanden kan fra museets side være blevet tilføjet et fysisk løbenummer, der svarer overens med kvitteringens angivelse). Alternativ 2: at NM vender tilbage til sin forrige standard, og erklærer ALT hvad der er oldtid og middelalder for Danefæ, uanset type og tilstand.

- At NM og lokalmuseerne sammen koordinerer og standardiserer indlevering, indleveringsprocedure og evt. tilbagelevering på nationalt plan, fremfor forskellige lokale procedurer og behandlingstider fra region til region.

- At afleveringserklæringen, der underskrives af finderen, ikke giver museer lov til at destruere genstande, der er afleveret fra lokalmuseet, men returneret fra NM, og som museet ikke ønsker at beholde, uden at finderen har fået mulighed for at overtage genstanden igen. Alternativ: At lokalmuseet slet ikke har lov til at destruere nogle fund, men har ansvar for bevaring af disse, selvom det ikke er Danefæ. Dette vil dog naturligvis kræve yderligere magasinplads i fremtiden.


Jens Ulriksens artikel: www.academia.edu/76253...ktorfolket

Kan kun være enig med dig jan.

Haha fcuk du er hurtig, tak for støtten!

Enig herfra også

Fint skriv Jan, og jeg er overvejende enig med dig. Det store problem bliver at finde midler og ressourcer til at gennemføre tingene, men man kunne jo starte og tage et punkt ad gangen.

Takker!

Det, det nok gælder om til en start, er nok at gøre sagen lækker og spiselig for offentligheden og medierne, så plejer der jo at ske noget i andedammen.... måske....

Jeg tillader mig at hive jann og Ibs debat fra 'shoutboksen' ind her, for perspektiveringens skyld:

jann
25. Jul kl. 19:48:35:
Jeg er ikke enig med dig Ib Du skriver at flere ting kunne erklæres for danefæ og godtgørelsen kan sættes ned. Er det ikke lige meget om der bliver udbetalt danefæ , hvis museet kan bruge det vi finder.

Ib Krause-Kjær
25. Jul kl. 21:01:10:
@Jann: I princippet jo. Det er jo sådan, det foregår ved museale undersøgelser, som mange af os deltager i, og personligt vil jeg sandsynligvis stadig aflevere og overdrage tingene, som jeg finder til museet, uanset om der udbetales danefægodtgørelse eller ej. Sådan er det bare ikke alle der har det, og det kan man ikke fortænke nogen i, så længe regler og love åbner mulighed for noget andet. Men det er jo slet ikke det med selve godtgørelsen, der er problemet. Problemet er, at så længe den samme ting vurderes som danefæ i én sammenhæng og ikke i en anden, og du kan bede om at få tingene udleveret, hvis de ikke erklæres for danefæ, så kan tingene havne et ”forkert” sted, enten i form af blive ”plantet” på en ny lokalitet af finder eller af en køber på nettet, da tingene nu kan handles lovligt, hvorved det så pludselig kan udløse danefægodtgørelse på den nye lokalitet. Den praksis vil da animere svage sjæle til snyd. Hvis Nationalmuseet i stedet ensartet erklærer de samme ting danefæ hver gang, så kan de helt uproblematisk beholde tingene, mod en godtgørelse, som de selv fastsætter, og man undgår både forvirring om, hvad der danefæ, og hvad der ikke er, og du begrænser muligheden for svindel og genstandsforurening.

Meget meget fornuftigt skriv Jan......

Hvis man underskriver en indlevering får man jo ikke tingene retur, hvem er det så der sælger på auktion

JANN...Det er jo ikke lovpligtigt at sætte kryds i at museet kan beholde ting, der ikke er erklæret danefæ....Jeg har set mange eksempler på at folk får deres ting retur fra lokalmuseet, når de ikke er erklæret danefæ......Disse ligger så i privat eje og kan helt lovligt sælges....Det bliver da et meget svært marked at styre, hvis en fibel returneret til ejer sættes til salg på auktion uden bevis på at netop dén har været omkring NM og er erklæret "Ikke Danefæ"...

Jeg har da også fået masser af tenvægte osv. med hjem fra lokalmuseet, da de ikke mener det kan betale sig at sende dem ind til vurdering, med mindre de er meget specielle. Dette kan man da sagtens forestille sig kommer til at ske med fibelfragmenter osv. i fremtiden, med mindre der ensrettes, noget mere i behandlingen fra de enkelte lokalmuseer til NM og retur....

@jann:

Du roder vist lidt rundt i begreberne jann...

Finder og museet har mulighed for at underskrive en erklæring (og ikke en "indlevering"), hvor der er to valgmuligheder. Det er i øvrigt ikke et krav, at erklæringen underskrives, men en mulighed.

Man kan, i grove træk, enten overdrage alle fund til museet, eller bede om at få udleveret alle fund der ikke er interessante for museet - og det er sidste pasus sammenholdt med, at en ting er danefæ i nogle sammenhænge og ikke i andre, der kan give problemer.

Som svar på dit spørgsmål, så skal du nok lede blandt dem, som i erklæringen beder om at få tingere retur - det er blot et gæt...;-)

Jeg skal lige høre om der er noget jeg har misforstået.
Hvis en fibula ikke bliver erklæret danefæ, så vil den vel stadig få omhu tillæg?
Omhu tillægget skulle beløbsmæssigt passe til det vi i gamle dage ville have fået i Danefæ.
Dermed har vi også fået "betaling " for den.
Altså kan vi vel ikke kræve den udleveret.
Hvorfor skulle vi vel også kræve noget til os selv.
Jeg afleverer alt til mit museum og så må de gøre med det hvad de mener er passende.
Det er jo ikke, og har aldrig været , mit.
Jeg ser ikke problemet

Jeg har for 1-2 år siden modtaget brev fra Natmus vedr. et fragment af en urnesfibula, om at den ikke blev erklæret for danefæ og ville blive returneret til museet.

Jeg fik ikke omhutillæg for den, så i princippet kunne jeg have fået den udleveret, hvis jeg havde udfyldt erklæringen, og det lokale museum heller ikke ville have den, og jeg ville kunne have solgt den helt lovligt.

Jeg overdrager principielt også alt til museerne, så det var en tænkt situation for mig, men ikke alle reagerer på den måde.

Derfor problemet.

@Michael....Hvis du ikke sætter kryds i at museet må beholde ting, der ikke erklæres danefæ , får du dem retur.....

Det er ikke et tænkt eksempel. Det er der mange der gør......

Du fraskriver dig i så fald retten til omhutillæg, men da det ikke altid udbetales alligevel, er der jo ligefrem en fidus i at bede om tingene tilbage, da den eneste måde for museet, at beholde effekten på, så er at erklære den for danefæ og udbetale dusør....

Omhu har vel ikke noget at gøre med en specifik genstand, men omhu handler om finderen (os) har udvist omhu eller særligt omhu. I princippet kan man indlevere genstande uden at have udført omhu og I de tilfælde vil Natmus da ikke honorere omhu.
Hvis det i samme tilfælde er en fibelstump, som også er nummer 10 eller 20 af den type fra det sted, så bidrager genstanden jo ikke til historien, og derfor kan den situation samlet set gøre at genstanden eller flere, returneres uden at være erklæret Danefæ.
Derfor kan vi vel heller ikke diskutere om en fibelstump eller lign. ikke bliver erklæret danefæ, da fundsted osv. har betydning for behandlingen, plus håndteringen af os.(omhu)
Findes der genstande på et NYT ukendt sted, som derfor bidrager til historien, så er jeg overbevist om at de / den bliver erklæret danefæ. Men nummer 10 eller 20 fra samme kendte sted, nej. På kendte pladser / steder, der skal betydningsfulde fund til, efter min mening.
En helt anden ting! Peter Vang udtalte tydeligt (under Danefæ dagen) at et forkert kryds på blanketten heller ikke fremmede et evt. omhu tillæg. Det forkerte kryds er så også efter min mening lig med at modarbejde museums samarbejdet.
Jeg så heller sikker på at salg af oldsager er lovligt, uanset om genstanden har været forbi Natmus.. Jeg vil ihvertfald meget gerne se det på skrift, at det skulle være lovligt.
Det med at flere og flere ting returneres tror jeg er et led i udviklingen, og vi kan ikke gøre en dyt, andet end forsætte det gode arbejde og være ekstra glade når et fund går gennem nåle øjet. Det som ihvertfald ikke fremmer, det er når NM modtager personlige henvendelse som nogen har til vane... Den årlige danefæ dag er stedet og tidspunktet at komme med disse. Eneste andet alternativ! lav en organisation som repræsentere
hobbyen og start en konstruktiv dialog med NM / kulturstyrelsen..
Slut.. Hvis nogen skulle have modtaget genstande retur som ikke blev erklæret danefæ, så venligst vis danefæ brevet og bevis at genstanden ikke var fra et allerede kendt sted..
Ps. En finder af ret almindelig genstand som en klædes plump fra Holland (middelalder), har lige modtaget Danefæbrev og 400,kr., fordi stedet var nyt og ukendt, plus vedkommende havde udvist omhu. Så helt umuligt er situationen da heller ikke.
Henrik.