For nylig linkede jeg til et smugkig på Geodatastyrelsens kommende opdaterede højdemodel: labs.septima.dk/dhm14/ . Der kan læses lidt mere om den kommende model og tidsplanen for den her: gst.dk/nyheder/nyhedsa...noejagtig/ . Som det fremgår vil de nye data kunne downloades frit i takt med, at de bliver tilgængelige. Lige nu er det således sådan, at Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og diverse mindre øer i tilknytning hertil er blevet scannet, og man ”blot” mangler kvalitetskontrol før de vil blive rullet ud.

Nogle benytter formodentlig allerede den nuværende højdemodel i form af reliefkort, som bl.a. er tilgængelig på miljoegis.mim.dk/ . Er man lidt uforstående overfor, hvad man dog kan bruge den slags til, kan man læse lidt her: www.fortidensetfrahiml...Guid=71047 og videnskab.dk/teknologi...arkaeologi .

Direkte relevant for detektorafsøgninger er det nok sjældent, da man sjældent vil se voldsomt meget på de dyrkede marker, hvor vi går med detektor. Til gengæld kan det være spændende i forhold til almen arkæologisk interesse, og man kan faktisk også finde uopdagede fortidsminder. Fx har jeg selv fundet tre områder med oldtidsagre, som efter henvendelse til de relevante museer nu er registreret, så man er opmærksom på dem fremdadrettet: www.kulturarv.dk/fundo...et/206082/ , www.kulturarv.dk/fundo...et/206081/ , www.kulturarv.dk/fundo...et/206123/ og www.kulturarv.dk/fundo...et/206122/ (det var så fire, men de to første hænger næsten sammen).

Når vi taler reliefkort mener jeg dog også, at man kan bruge det indikativt, hvis man er på jagt efter nye jagtmarker. Her i Østjylland består landskabet fx stort set af store floddale, hvor smeltevandet flød ud efter sidste istid. Bebyggelserne er i høj grad koncentreret på bakkeøerne ved disse flodale og sådan nogle får man temmelig let øje på i reliefkortet.

Bruger man højdemodellen mere direkte end reliefkort vil man også kunne teste andre sjove teorier af. Fx kan man få markeret alle sydvendte skråninger, der hælder mellem 2 og 8 procent, hvis man mener, at det er gode steder at søge. Her er vi dog ude i noget lidt småavanceret, hvor man så også kunne inddrage afstand til vandveje osv. Det lader sig gøre, også for amatører og uden at bruge penge på software osv., men har man den slags vilde lyster, så må man selv nørde lidt med det.

Hvorom alting er, så går der nok lidt tid, inden der foreligger et reliefkort baseret på den nye højdemodel. Så snart data er blevet kvalitetssikret og gjort tilgængelige kan man imidlertid sagtens selv lave et. Det har så samtidig den fordel, at man faktisk kan tilpasse det lidt til ens behov, og er man rigtig nørdet lave andre analyser på det, kombinere det andre kort osv.

Fremgangsmåden er ret enkel, men kræver dog god internetforbindelse eller masser af tålmodighed. Først skal vi have fat i nogle data. Dem finder man på download.kortforsyningen.dk/ . Man kan også hente dem via ftp, hvis man er til den slags og ved lige præcist, hvad man skal have fat i. Vejledning til ftp kan ses her: youtu.be/mbsQXbUbSNM . For nemheds skyld, så tager vi det lige via hjemmesiden i stedet. Man skal lægge ud med at oprette sig som bruger, hvilket burde gå ret smertefrit. Derefter skal man ind under ”korttype” og vælge ”DHM – Danmarks Højdemodel”. Blandt de muligheder, der nu kommer frem, skal man have fat i ”DHM/Terræn (1,6 m grid)” for at få fat i den nuværende højdemodel. Når de nye data kommer hedder det sikkert noget andet, men det er i hvert fald terræn, man skal have fat i.

Herefter skal man vælge udtræksmetode (her holder man bare krydset ved færdige udtræk) og format (hvor der ikke er noget at vælge imellem) før man vælger, for hvilket område, man ønsker data. Danmark er på forhånd delt op i nogle 10x10 km store blokke, som man vælger den/de relevante af. Det er nogle rigtig store filer, så det kan anbefales, at man ikke bare vælger at downloade hele Danmark. Når man skal vælge blokke, så brug lagfunktione ude til højre i kortvinduet. Her kan man nemlig vælge et almindeligt grundkort, hvor det er meget nemmere at se, om man har fat i den rigtige blok.

Når man er færdig med det er det bare at vælge ”læg i kurv” og derefter gennemføre bestilling. Ignorer at det virker en en smule som at handle i en webshop, for der skal ikke betales nogle steder.

Når man har hentet data hjem skal de pakkes ud, da de kommer som zip-filer (brug fx WinZip).

Herefter skal vi have fat i noget software, der kan læse filerne og give os noget brugbart at kigge på (fx et reliefkort). Der er selvfølgelig flere muligheder, men QGIS kan anbefales: www.qgis.org/en/site/ . Det er gratis og fungerer rigtig fint, endda med dansk brugerflade. Det burde nok ikke volde de store problemer at installere, så det vil jeg ikke gå i detaljer med.

Åbn QGIS (og her er det QGIS Desktop, vi skal have fat i) og gå derefter ind under ”lag” i topmenuen og vælg ”tilføj rasterlag”. Her vælger man så den relevante fil (endelse asc) og vupti, nu er højdemodellen på skærmen. Som man vil bemærke er det dog svært at se noget, da vi ikke har lavet en visualisering af modellen endnu. Gå op i topmenuen og vælg ”Raster”, dernæst ”Analyse” og endelig ”DEM (terrænmodeller)”.

I den boks, der dukker op, skal man vælge en outputfil (bare kald den noget meningsfuldt efter eget valg), og under ”tilstand” vælger vi bare ”lys/skygge”, som allerede er valgt. Det giver nemlig et reliefkort. De andre muligheder er dog også brugbare, men nu holder vi det lidt simpelt. De øvrige standardindstillinger er fine, men man selvfølgelig lige lidt med lysets azimut (retning) og højde. Generelt er det dog at anbefale, at man vælger belysning fra øverste venstre hjørne, som det er gjort standard, da forhøjninger så ser ud som forhøjninger. Vælger man fx belysninger fra nederste højre hjørne, så tolker hjernen pludselig forhøjninger som fordybninger.

Når man har valgt og trykket ”OK”, så skal programmet lige arbejde lidt med data. Herefter skal man lige klikke ok på et par dialogbokse og så kan man se reliefkortet. Bemærk at den optræder ude til venstre som et lag, ganske som nogle sikkert kender det fra fotobehandlingsprogrammer.

Synes man, at kortet ser lidt forkert ud, fx er meget blegt eller mørkt, så kan man netop ude i lag-boksen højreklikke på laget og vælge ”Egenskaber”. Her dukker der en forfærdelig masser muligheder op, men nøjes med at kigge på ”Min” og ”Maks”. Det siger nemlig noget om, hvilket spænd af gråtoner, der bruges. Efter min erfaring bliver reliefkortet ofte noget blegt i det, hvorfor jeg vælger at sætte Min til fx 10, hvilket afhjælper det noget.

Der kan selvfølgelig siges meget andet fornuftigt omkring det med at bruge data fra højdemodellen i QGIS, men jer er lallende amatør. En dygtig og flink fyr ved navn Asger (ham, der har lavet smugkigget på den nye højdemodel) har dog lagt nogle videoer på YouTube, som utvivlsomt er en god hjælp: www.youtube.com/channe...X7IGfnILcg .

Flot arbejde og beskrivelse men måske lidt nørdet tror nok jeg venter til det hele er klar

Super beskrivelse og det fungerer efter din opskrift.
Dog kan jeg ikke få et resultat der er ret meget bedre end hvis jeg havde kigget på det "gamle" kort igennem to cola bunde, så ikke rigtig brugbart. Men jeg er nok også endnu mere lallende amatør end dig

Men godt arbejde, glæder mig til at de rigtige kort bliver frigivet, det er et super godt redskab i denne branche.

Ja, det er nørdet, og man vil nok sjældent få mere ud af det end ved at kigge på færdiglavede reliefkort. Der findes endnu mere nørdede metoder, men der vil jeg nøjes med at henvise folk til selv at læse op på det. En lille oversigt kan ses her: www.academia.edu/19414...nt_methods (bedst hvis man åbner pdf'en).

Nu da jeg alligevel er i gang, så er her et par snapshots fra noget af det andet sjove, man kan lave i QGIS. Der er tale om en 3D visualisering af højdemodellen med et topgrafisk kort smidt ovenpå. Man kan dreje modellen rundt, zoome osv. som man lyster og vist også smide den på nettet, men her nøjes jeg med et par screenshots. Området er et, jeg tilfældigvis havde til at ligge, men som andre muligvis genkender. Jeg har overdrevet højderne, hvorfor der bl.a. er en vold omkring et anlæg, der fremstå voldsom stor. Der er faktisk også en tilsvarende grøft, men den kan vist ikke ses på de her billeder.