Så vidt jeg husker kiggede jeg på dem begge, da de kom frem, men fandt dem ikke videre brugbare. Det er længe siden, men min kritik var vist noget i den her retning:
Minelab Treasure Tracking giver ikke nogen mulighed for at vente til gps'en i telefonen har opnået maksimal præcision. Og man kan ikke se, hvor stor præcisionen er. Dvs. man risikerer, at den tager et punkt med +/- 10 m præcision, hvor gps'en nogle få sekunder senere kunne have leveret +/- 3 m. Eller såmænd værre endnu, for jeg har oplevet, at gps'en lægger ud med +/- 30 m. Så vidt jeg husker var der også nogle begrænsninger i positionsformat og -datum, men om det har betydning afhænger jo lidt af, hvad ens museum gerne vil have.
Desuden tilføjede den ikke rigtig noget nyt. Med min Android smartphone kan jeg tage et geotagget billede og lægge det op på Picasa, hvor jeg kan se fotoene placeret på et kort. Med min gps-app (GPS Status) kan jeg også dele koordinatet (i valgfrit format) med Evernote, hvor jeg kan tilføje et foto til noten, hvis jeg har lyst.
Siden kom så XChange 2 til, som så vidt jeg husker har lidt af de samme problemer mht. til formater. Og ikke kan eksportere data til et format, som andre programmer kan læse. Dvs. at det fx bliver lidt noget bøvl, når man skal aflevere til museet. Og man er afhængig af et bestemt program for at kunne tilgå ens funddata. Ikke noget problem i dag, men kan man også få XChange 2 til at fungere på en computer om 20 år eller må man til den tid bare finde sig i, at ens gamle registreringer er tabt?
Som sagt er det dog længe siden, jeg kiggede på det, så hvis andre kan få det til at fungere nemmere og bedre end et Excel-ark så er det da bare super