At finde gode marker

Jacko [xJacko] · Indmeldt: Aug 11, 2011 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Det har udviklet sig til en ret interessant debat/erfaringudveksling den tråd her. Især for en nybegynger som mig:)

Og som Agersoe skriver, sagde landmanden mere eller mindre det. At det var fantastisk god fed lerholdig jord i netop det område. Hvilket jo egentlig ikke giver nogen indikation på der har været sandflugt, har heller ikke lige umiddelbart kunne finde noget om det i området.
Men hele området er selvfølgelig lavtliggende og har formentlig haft skiftende vandstande.

agersoe [xagersoe] · Indmeldt: Mar 30, 2008 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

I hvilket område bor du, Jacko ??

Heelgrasper [xHeelgrasper] · Indmeldt: Aug 02, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Som en lille tilføjelse vil jeg henvise eventuelle nørder til en ph.d.-afhandling af Bo Ejstrud om såkaldte "indikative modeller" i arkæologien: web.sdu.dk/ejstrud/for...s_2001.pdf

På forhånd vil jeg advare om, at den er lidt langhåret nogle steder, men læs hurtigt hen over de steder i stedet for at kløjs i dem.

Desværre for os detektorfolk behandler han kun frem til 200 e.Kr., hvor vi jo er lige så interesserede i de næste 1000 år (mindst). Der findes dog lidt skitser af til en udpegning af intensivt dyrkede arealer i netop den periode af andre i forbindelse med samme projekt som Ejstrud var knyttet til: www1.sdu.dk/Hum/Forand...aearb.html

Man skal nok i begge tilfælde være lidt forsigtig med at overføre alt i detaljer til steder uden for undersøgelsesområdet.

Jacko [xJacko] · Indmeldt: Aug 11, 2011 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Odense Agersoe.

agersoe [xagersoe] · Indmeldt: Mar 30, 2008 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Hvor hyggeligt, Jacko !!!
Min fødeby ... og ...
Min barndoms og ungdoms by Smil

Odense ligger lige midt på det, som geologisk kaldes Ringkøbing / Fyn højderyggen, (et underjordisk højdedrag i grundfjeldet, dybt nede) og har derfor ikke oplevet væsentlige landhævninger eller -sænkninger i geologisk tid siden sidste istid.
Det er så at sige det område, som resten af landet har "vippet over" siden sidste istid.
Området nordfor har oplevet landhævning, mest, jo længere mod nord man kommer.
Området sydfor har tilsvarende oplevet landsænkning.

Mvh. Steen

Heelgrasper [xHeelgrasper] · Indmeldt: Aug 02, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Odense har også et levende amatørarkæologisk miljø omkring Harja, bl.a. en aktiv detektorgruppe. Og ikke mindst et behjælpsomt museum.

Rallen [xRallen] · Indmeldt: Mai 06, 2010 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Spændende debat!

Bed specielt mærke i tingen med større veje i 1700-tallet.
Hvad findes der er af optegnelser som går så langt tilbage? Jeg har personligt mest beskæftiget mig med korte og lave målebordsblade, men de går jo ikke nær så langt tilbage..

Heelgrasper [xHeelgrasper] · Indmeldt: Aug 02, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Videnskabernes Selskabs kort og de tidligste matrikelkort rækker længere tilbage i tiden end de høje målebordsblade.

Danzigman [xdanzigman] · Indmeldt: Aug 27, 2011 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Hej Jacob. Hvordan får man kig på de gamle kort hos Videnskabernes selskab.. Mit lokalhistorisk har kun til 1786.
Mvh John

Heelgrasper [xHeelgrasper] · Indmeldt: Aug 02, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Videnskabernes Selskabs kort er desværre ikke helt så lettilgængelig som de var før. I "gamle dage" lå de som en mulighed på Fund&Fortidsminder (da det hed Det Kulturhistoriske Centralregister online), men det gør de ikke længere.

For nu lige at gøre det lidt langt, vil jeg lige gennemgå det med kort online som det ser ud lige nu. Og selvfølgelig vil jeg overse noget, men så må andre lige supplere. Helt alment findes der en fin lille publikation med en række artikler om historiske kort: geoforum.dk/Gaveboden/...tiv-5.aspx . Det kan være rigtigt fornuftigt at læse lidt i den for at få mere at vide om kortenes baggrund og ting, man skal være opmærksom på. Ligeledes kan man finde nyttig info på hiskis-net.cafezaki.co...fault.aspx .

De ældste landsdækkende kort er Videnskabernes Selskabs konceptkort, der i størrelsesforholdet 1:20.000 blev produceret 1763-1820. Tommelfingerreglen er, at man begyndte i øst og arbejdede sig vestpå. Disse kort er ikke trykt, og mig bekendt skal man finde dem på arkiver i de fleste tilfælde. Det skulle dog også være muligt at købe dem i digital form fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en mindre formue.

På basis af konceptkortene blev der produceret trykte kort 1766-1828 i størrelsesforholdet 1:120.000. De er i sagens natur ikke voldsomt detaljerede, men giver et rimeligt overblik over bebyggelsen, skovene, engene osv. på det tidspunkt. Især er de værdifulde, fordi de stammer fra tiden før slogans som "hvad udad tabes må indad vindes" og opdyrkning af områder, der før havde ligget hen som vådområder og hede.

De trykte kort kan findes i Det Kongelig Biblioteks søgesystem REX, rex.kb.dk, hvor man under materialer skal vælge "kort" (surprise). For at se kortene online skal man installere et lille program, men så kan man til gengæld også gemme kort på ens egen computer til senere brug.

Det næste led er de omtrent samtidige udskiftningskort, der som regel er fra perioden 1770-1810. De blev produceret i størrelsesforholdet 1:4.000 i forbindelse med landbrugsreformerne og er en slags tidlige matrikelkort. Igen giver de - på helt lokalt plan - overblik over, hvor gårdene lå og hvilke områder, man dyrkede.

Udskiftningskortene skal man som regel også omkring et arkiv for at finde. Her er et enkelt eksempel på en del af et udskiftningskort i form af en pdf-fil (lidt over 6 MB stor): arkiv.thisted-bibliote...�verst.pdf .

1806-22 blev de første matrikelkort, kaldet Original 1, produceret på basis af udskiftningskortene. De kan findes online på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside under historiske matrikelkort. Den nemmeste vej dertil er mig bekendt at gå ind på kmswww3.kms.dk/kortpaa...trikel.htm og herfra finde den relevante matrikel (dvs. i det rette ejerlav). Herefter kan man klikke på "Find stedet i historiske matrikelkort", hvorefter et nyt vindue dukker op med mulighed for at vælge præcist det matrikelkort, man vil kigge på.

I samme vindue kan man også vælge at se sognekort, som faktisk kan være ganske informative, især da de er knap så "gnidrede" som Original 1-kortene og stadig er temmelig gamle.

Både Original 1 og sognekortene kan gemmes som pdf-filer fra hjemmesiden (eller udsnit af).

Herefter bliver det mere simpelt, da Høje Målebordsblade i størrelsesforholdet 1:20.000, produceret 1842-99, Lave Målebordsblade i samme målestoksforhold fra 1900-60 og de nu gældende topografiske kort kan vælges som baggrundskort på kort.arealinfo.dk/ (og på Fund&Fortidsminder).

Og nu blev det her så langt, at jeg hellere må springe det pædagogiske eksempel med kortudsnit fra det samme område over :)

Paracelsus [xParacelsus] · Indmeldt: Mar 18, 2008 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Godt indlæg, Jacob.
Jeg vil tilføje en yderst vigtig detalje i arbejdet med kort, nemlig studiet af mark-, natur- og stednavne.
Siden jeg kastede mig over det, har jeg brugt vanvittig mange timer på at finde steder (gårde, borge og landsbyer), som er forsvundet, og som kun lever gennem svage tegn i de gamle matrikelkort.
Jeg har et par steder, som jeg går på, fordi jeg har fundet dem i byer, tæt på kirker, men ellers er jeg begyndt at lede efter alle de forsvundne steder i lokalområdet, udelukkende baseret på navnene og de gamle kort. Det er i øvrigt også noget, som skærper interessen hos lodsejere.
Senest har afsøgt et område og har fundet genstande, som med 100% sikkerhed kan dateres til årtusindskiftet, midt ude på åben mark, langt fra nutidig beboelse, udelukkende på baggrund af marknavnet "Gammel Tofte". det sætter pludselig et lille samfund på syv huse og tre gårde, 2 km derfra, i et helt andet perspektiv.
Det er et spændende detektivarbejde. Det er sjovt at afsøge kendte steder, men endnu mere spændende at finde alle de ukendte.

Heelgrasper [xHeelgrasper] · Indmeldt: Aug 02, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Rigtig god pointe, Jannick!

Desværre er der meget forskel på, hvor mange spor man kan finde i de gamle matrikelkort, men det behøver ikke betyde, at man skal opgive. Detektivarbejdet bliver blot mere besværligt.

Personligt er jeg lidt tilfældigt stødt ind i et interessant sogn på Randers-kanten, som byder på flere interessante steder, jeg skal have undersøgt med tiden. På sigt synes jeg, det kunne være rigtig sjovt at få helt styr på dets forhistorie ved at fokusere på det frem for at sprede mig ud over et større område. Andre har det sikkert omvendt.

Mht. til stednavne er der to muligheder for de virkelig nørdede:

1) På Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet findes der en topografisk ordnet stednavnesamling: nfi.ku.dk/samlinger/st...samlinger/ . For hvert enkelt sogn i landet findes der simpelthen en liste over alle de stednavne, man har kunnet støve op. Jeg har set en fotokopi af en enkelt af de lister og det er temmelig omfattende for at sige det mildt. Ved venlig forespørgsel skulle det kunne lade sig gøre at få en fotokopi af listen for et sogn, man har interese for, men brug det nu med omtanke. Ligger der 100 mails hos dem på mandag fra detektorfolk, heraf en del med ønske om lister for fire-fem sogne, så er det definitiv slut med den service :) Alternativt kan man nok aftale et besøg, hvor man selv kan sørge for kopiering.

2) Materialet fra Christian V's matrikel i 1680'erne. Det er så vidt vides udnyttet i de ovenfor omtalte lister, men der kan jo stadig være noget at hente i det originale materiale alligevel. Det er dog noget sværere tilgængeligt. Det er beskrevet nærmere her: www.middelaldermetode....gen-ryden/

Og så er der jo i øvrigt det lidt avancerede trick med at kigge på boniteringen af agerjorden i forbindelse med de gamle matrikler og gå på jagt efter umiddelbart uforklarlige gode jorder. I samme boldgade er moderne fosfatkarteringer, gerne nogen foretaget for år tilbage før landmændene begyndte at styre fordelingen af kunstgødning på basis af dem og i det hele taget begyndte at bruge så meget kunstgødning, at det svækker de forhistoriske spor på det område.

Paracelsus [xParacelsus] · Indmeldt: Mar 18, 2008 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Jeg er med begge steder. Smil

Jeg får også lidt hjælp fra Ã…lborgs universitets forskningsinstitut for planteavl, som ligger lige rundt om hjørnet.

Danzigman [xdanzigman] · Indmeldt: Aug 27, 2011 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Hej Jacob - og tak for instruktionen i pm. Også Hej til Paracelsus.. Ja det er ikke meget jeg kan bidrage med til forskningen, da jeg selv får hjælp af Jacob. Men når jeg slægtsforsker lidt så bruger jeg en sogn og stednavnsbase. Den giver dog ikke præcis stedangivelse, men fortæller hvor i landet, kommunen osv stedet ligger og hvor mange der er. - www.krabsen.dk/stednavnebase/ God fornøjelse. Og held og lykke med eftersøgningen.