Derfor skal danefæsystemet holdes uafhængigt af markedsprisen

Denarius [xdenarius] · Indmeldt: Jun 28, 2006 Indlæg: -1 Gå til Profil Send en PM

[html] Derfor skal danefæsystemet holdes uafhængigt af markedsprisen Der er tre grupper af aktører, som er relevante at se på i analysen <ol style="margin-top: 0cm"><li class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt; line-height: 150%; tab-stops: list 36.0pt">Museerne</li><li class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt; line-height: 150%; tab-stops: list 36.0pt">Folk på det sorte marked</li><li class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt; line-height: 150%; tab-stops: list 36.0pt">Finderne af danefæ</li></ol>Museerne: Museerne ønsker at maksimere andelen af danefæ, der indleveres. Ved indlevering til museerne betales der en danefægodtgørelse til finderne. Museerne er begrænset økonomisk, så danefæindleveringen skal maksimeres under hensyntagen til den begrænsede økonomi. Med andre ord skal godtgørelsessystemet optimeres. Folk på det sorte marked: Folk på det sorte marked køber danefæ illegalt. Sortmarkedsprisen på danefæ bestemmes af markedskræfterne â€“ dvs. som ligevægten mellem udbud og efterspørgsel. Det antages, at efterspørgslen er konstant, hvorfor det er udbudet, der bestemmer prisen. Lad os antage, at der som udgangspunkt er tale om et stykke danefæ, der årligt sælges 5 stk. af på det sorte marked. Udbud skærer her efterspørgsel ved en pris på 1.000 kr. pr. stk., som dermed er sortmarkedsprisen. Se forklarende figurÂ 1 neden for dette indlæg (beklager, men jeg kunne ikke hitte ud af at få den ind i selve indlæggetÂ her). Finderne af danefæ: Finderne af danefæ antages at have to muligheder: 1.Â Â Â Â Â At indlevere danefæet til museerne 2.Â Â Â Â Â At sælge danefæet på det sorte markedÂ Ved at indlevere danefæet til museerne modtager finderen en danefægodtgørelse. Hvis prisen på det sorte marked er højere end danefægodtgørelsen, pådrager finderen sig dog samtidig en offeromkostning ved at indlevere danefæet til museet. Alternativt kunne finderen jo sælge danefæet på det sorte marked. Lad os antage at godtgørelsen er 300 kr.Â Offeromkostningen ved at indlevere danefæet til museerne er altså lig forskellen mellem danefægodtgørelsen og prisen på det sorte marked - dvs. 700 kr.. Finderen "mister" så at sige den merpris, han kunne have fået ved at sælge danefæet illegalt. Hvad er det så, der afgør om finderen indleverer danefæet til museerne eller sælger det på det sorte marked? <ol style="margin-top: 0cm"><li class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt; line-height: 150%; tab-stops: list 36.0pt">Finderens ærlighedsfaktor</li><li class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt; line-height: 150%; tab-stops: list 36.0pt">Størrelsen af offeromkostningen</li></ol>Finderens ærlighedsfaktor kan ikke måles, men er et udtryk for hvor tilbøjelig en finder vil være til at indlevere et stykke danefæ til museerne ved en given offeromkostning (altså ved en given danefægodtgørelse i forhold til sortmarkedspris).Â Nogle findere har en meget høj ærlighedsfaktor, og disse indleverer danefæet uafhængigt af offeromkostningen. Disse findere er ikke noget problem, for de agerer i museernes interesse. Andre findere har en meget lav ærlighedsfaktor, og for disse er indlevering afhængig af offeromkostningen. Disse uærlige findere er et problem for museerne, for de vil være tilbøjelige til at sælge deres danefæ på det sorte marked, frem for at indlevere det til museet. De er ligeglade med etik og moral. De hører ikke efter, når finderne med høje ærlighedsfaktorer fortæller dem, at danefæ er statens ejendom, og at detektorarkæologi ikke handler om at tjene penge. Netop fordi finderne med de lave ærlighedsfaktorer er et problem, er de særligt interessante for den videre analyse.Â Hvordan sikres det, at findere med lave ærlighedsfaktorer indleverer danefæ til museerne frem for at sælge på det sorte marked? De uærliges valg mellem at indlevere danefæ til museet og sælge på det sorte marked er afhængigt af offeromkostningen. Ved en tilstrækkeligt lav ærlighedsfaktor vil finderen alene lade sig styre af offeromkostningen; dvs. det vil kun handle om penge. Hvis danefægodtgørelsen er lavere end sortmarkedsprisen, vil den uærlige finder altid vælge det sorte marked, fordi offeromkostningen her er 0 â€“ han maksimerer jo sin indtjening. Først i det øjeblik danefægodtgørelsen er lig sortmarkedsprisen, er finderen med den lave ærlighedsfaktor indifferent: Nu er det ligegyldigt, om han indleverer danefæet til museerne eller sælger det på det sorte marked. Uanset hvilket af de to alternativer han vælger, er hans offeromkostning 0. Med andre ord kunne han ikke få mere ud af at have valgt noget andet. Er en danefægodtgørelse lig sortmarkedsprisen så løsningen? Den klare fordel ved en godtgørelse lig sortmarkedsprisen er, at museerne nu får indleveret en større andel af de fundne stykker danefæ. Museerne pådrager sig dog samtidig en større økonomisk belastning, fordi der skal betales en højere danefægodtgørelse. Muligvis vil de findere, der har høje ærlighedsfaktorer, vælge at donere noget af / hele deres godtgørelse til museerne, fordi de synes, at godtgørelsen er alt for høj. I princippet kunne man forestille sig, at alle findere fik samme danefægodtgørelse uanset ærlighedsfaktor, men at en del / hele godtgørelsen efterfølgende blev doneret tilbage til museerne afhængigt af ærlighedsfaktor. Dem med højest ærlighedsfaktor ville donere det hele; dem med lavest ærlighedsfaktor ville ingenting donere. Dvs. finderne beholdt selv den del af godtgørelsen, der netop svarede til deres individuelle ærlighedsfaktor. Det ville være en god løsning for museet, som dermed reelt kun blev belastet økonomisk med det beløb, der netop skulle til for, at en given finder blev indifferent mellem at indlevere til museerne og at sælge på det sorte marked. Resultatet ville blive det samme, hvis museerne fra starten kendte alle findernes individuelle ærlighedsfaktorer. Derved kunne de bare udbetale en godtgørelse, der svarede til finderens ærlighedsfaktor. Godtgørelsen skulle i så fald være højst til de uærlige og lavest til de ærlige. Det ville alle i princippet netop være tilfredse med, og derved behøvede museerne ikke at vente på, at de ærlige selv tilbagedonerede den overskydende godtgørelse. En sådan differentieret danefæudbetaling kan dog ikke lade sig gøre i virkeligheden, fordi museerne for det første ikke kender findernes ærlighedsfaktorer, og for det andet fordi det ville være moralsk forkert åbenlyst at betale de uærlige en højere godtgørelse end de ærlige. Desuden er der stadig et meget vigtigt problem ved at lade danefægodtgørelsen være lig sortmarkedsprisen. Sortmarkedsprisen er nemlig ikke noget, der er bestemt fra naturens side og er konstant. Sortmarkedsprisen afhænger netop af udbudet. Jeg antog tidligere, at der årligt blev solgt 5 stk. af en bestemt type danefæ på det sorte marked ved det nuværende danefæsystem. Ved dette udbud var sortmarkedsprisen 1.000 kr. pr. stk.Â Lad os så antage, at godtgørelsessystemet ændres, så godtgørelsen bliver lig sortmarkedsprisen, altså 1.000 kr. Hermed vil der ikke længere blive udbudt 5 stykker danefæ, fordi nogle af de uærlige ikke længere udbyder danefæet på det sorte marked, men i stedet indleverer det til museerne. Så er problemerne løst? NEJ! For hvad sker der med udbudskurven? Den forskydes blot mod venstre. Der udbydes mindre, men det, der udbydes, er folkene på det sorte marked samtidig villige til at betale en højere pris for. Efterspørgslen er jo uændret, og personerne på det sorte marked må nu overbyde hinanden for at få fat i de færre stykker danefæ, der nu er i udbud. Sortmarkedsprisen stiger. Se forklarende figur 2. Det betyder, at museerne igen skal højne deres danefægodtgørelse, for ellers er der jo igen en offeromkostning for alle de uærlige findere ved at aflevere til museet. Danefægodtgørelsen højnes altså igen, udbudet til det sorte marked falder, men igen stiger sortmarkedsprisen, fordi der nu er endnu færre stykker danefæ at kæmpe om for det samme antal købere på det sorte marked. Denne mekanisme gentager sig, lige indtil sortmarkedsprisen og dermed danefægodtgørelsen afspejler den pris, den allermest pengestærke person på det sorte marked er villig til at betale for at få fingrene i det eneste stykke danefæ, der nu udbydes til privat eje. Og denne svimlende høje pris er museerne nødt til at betale til ALLE findere af denne type danefæ â€“ ellers er danefægodtgørelsen ikke lig markedsprisen. Konklusionen er altså, at danefæsystemet skal holdes uafhængigt af markedsprisen. Det skyldes, at markedsprisen er en dynamisk størrelse, der tilpasser sig selv automatisk på baggrund af udbud og efterspørgsel. Når danefægodtgørelsen højnes, højnes markedsprisen samtidig yderligere â€“ det er skruen uden ende.Â Museerne må altså leve med, at der findes et sort marked for danefæ. Til gengæld kan priserne på det sorte marked holdes nede ved at lade være med at begynde at konkurrere med denne pris: Danefæsystemet er nødt til at være uafhængigt af sortmarkedsprisen. Må det hermed ligeledes give de uærlige noget at tænke over, at markedsprisen såmænd blot er bestemt af deres egen uærlighed. Med andre ord er det meningsløst at tale om en markedspris for danefæ. En sådan findes kun, fordi der findes uærlige mennesker. Der findes ikke nogen naturlig markedspris for danefæ. Prisen på danefæ er altid lig det beløb, nogen er villig til at betale for at få fingrene i det! Museerne gør derfor uklogt i at begynde at konkurrere med denne pris. Hvad mener I omÂ den tilgang til diskussionen om danefægodtgørelse? Kom med noget kritik! [/html]

Denarius [xdenarius] · Indmeldt: Jun 28, 2006 Indlæg: -1 Gå til Profil Send en PM

[html] Forklarende figurÂ 1Â [/html][br][img:width=310&height=223]http://www.detekt.dk/sdf/e107_files/public/1216929160_79_FT7673_figur_1.jpg[/img] [/html]

Denarius [xdenarius] · Indmeldt: Jun 28, 2006 Indlæg: -1 Gå til Profil Send en PM

[html] Forklarende figur 2 [/html][br][img:width=336&height=218]http://www.detekt.dk/sdf/e107_files/public/1216929271_79_FT7673_forklarende_figur_2.jpg[/img]

Peter Ankjær [axiom] · Indmeldt: Mai 11, 2007 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

[html] Det er sikkert Pjedsted's bramfrie indlæg ovre på Fibula. dk vedrørende danefæ godtgørelsen der har inspireret dig til dit indlæg kan jeg forestille mig. Flot analyse - velargumenteret, tæt på at være et axiom ingen tvivl om det, synes jeg ! Konklusionen ender dog med status quo - so here we are. Â <img src="{e_IMAGE}emotes/NDFsimple/smile.gif" style="border: 0px" alt="smile.gif" />Â <img src="{e_IMAGE}emotes/NDFsimple/smile.gif" style="border: 0px" alt="smile.gif" />Â <img src="{e_IMAGE}emotes/NDFsimple/smile.gif" style="border: 0px" alt="smile.gif" /> [/html]

tommy [xtommy] · Indmeldt: Apr 30, 2006 Indlæg: 0 Gå til Profil Send en PM

Så kort og præcist kan det siges - flot Denarius.
Blot en lille kommentar: Når det drejer sig om mønter, holder din forklaring ikke. Her har (lovlige) mønter i samlinger jo en salgspris. Tilsvarende jordfundne mønter (danefæ) vil jo teoretisk set have samme salgsværdi (alt efter kvalitet). Fx. Tobias' guldmønt findes jo i privat(e) samling(er) og har der for en (lovlig) salgspris. Og i sådanne tilfælde vil man nok skæve lidt til den ved danefægodtgørelse.

Denarius [xdenarius] · Indmeldt: Jun 28, 2006 Indlæg: -1 Gå til Profil Send en PM

[html] Jeps, helt enig Tommy. Mønter fra efter 1536, som alligevel erklæres for danefæ, fordi de eksempelvis er af guld, er en af undtagelserne. Her vil der findes en naturlig markedspris, fordi den type mønter samtidig handles lovligt. [/html]