Billedet her viser to forskellige fremstillingsmetoder:
[br][link=http://www.detekt.dk/sdf/e107_files/public/1290891323_108_FT0_emalje.jpg][img:width=400&height=636]http://www.detekt.dk/sdf/e107_files/public/1290891323_108_FT0_emalje_.jpg[/img][/link][br]
Metoden øverst kaldes champlevé eller på dansk grubeemalje. Her har man et bronzesmykke, hvor der laves gruber i smykket, der herefter fyldes med pulveriseret glas (emaljepulver). Smykket opvarmes nu til emaljepulverets smeltepunkt (ca. 800 grader).
Metoden nederst kaldes cloisenné eller på dansk celleemalje. Her bliver celler loddet på en metalplade, ofte i guld, men nogle gange også i kobber. Herefter fyldes cellerne med emaljepulver og smykket opvarmes som ved grubeemalje.
Som det ses på tegningen kan de færdige smykker se næsten ens ud uanset metoden, men celleemalje-metoden bliver som regel lidt finere.
Ovenstående tegning og forklaring er hentet fra Maria Panum Baastrup: "Småfibler af karolingisk og ottonske typer i Danmark" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie (2005), s. 209-55 (sidste sider er et katalog over de indtil da 139 fundne småfibler). Her beskrives de forskellige typer, så hvis man har interesse i disse fibler er det et godt udgangspunkt til at få styr på dem.
Jeg har en pdf-udgave af artiklen (minus katalog) til at ligge, som jeg gerne sender via mail til interessede (desværre fylde den lidt meget, ca. 5 mb).