Skrevet: Fre Mai 14, 2010 9:59 pm----
I forbindelse med pløjemarker, så kan en nyligt tabt mønt om efteråret risikere at ende i bunden af plovfuren, og omvendt kan en mønt tabt for 300 år siden, af samme årsag - ende oven på jorden.
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 1:49 am----
Timmy, det er jo oplysninger til ug, som jeg har eftersøgt flere gange. Tak for god info.
Må lige høre om jeg må have lov til at kopiere/citere din tekst ordret på min egen hjemmeside, da det lige nøjagtig er sådanne ting jeg leder efter ?
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 7:19 am----
Er det bare mig der er fatsvag eller er det ikke en værre gang vrøvl du her fyrer af timmy? At grunden til, at man ikke så tit finder guldmønter er deres store vægtfylde? Mon det ikke skyldes,at der ikke er tabt så mange guldmønter? Og hvis det forholder sig som du skriver, så skulle alle fund jo lige så stille synke nedad. Hvordan er det nu lige det er med fx. sten på en mark? Kommer der ikke hvert år nye sten op? Og mon det ikke forholder sig ligedan med fund? Og så har din teori, selv om den skulle være rigtig, ingen eller kun ubetydelig effekt i detektorsammenhæng, da de allerfleste marker vi går på, gennem århundrede er blevet pløjet, harvet og sået m. v. Og det er disse ting der bestemmer, hvor tingene befinder sig i jorden.
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 8:07 am----
Er enig med Tommy, kan heller ikke se meningen med oven stående. på en pløjemark bliver alt godt og grundigt rodet rund.derfor finder men mønter og deslige i alle dybder uanset alder.
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 8:15 am----
Har ikke så meget forstand på disse ting endnu, derfor syntes jeg en sådan debat er rigtig god.
Men som jeg læser det tales der ikke decideret om pløjede marker, derimod nævnes græs.
Har selv for nylig forespurgt på dette forum hvordan det forholder sig med fund-dybde på brak, græs og eng, så for mig er det absolut ikke uvigtigt, men uanset hvad, syntes jeg det er spændende viden, hvis den er korrekt.
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 3:15 pm----
Selv græs- og brakmarker har været pløjet en gang for ikke så længe siden og mange enge har også. Eller der har gået kreaturer der, som har endevendt jorden med deres dybe tråd. Så denne teoretiske teori holder ikke en meter i detektorverdenens virkelighed. Den eneste grund til, at nogle ting - tilsyneladende uden ydre påvirkning - kommer til at ligge dybere, er at der aflejres "jord" oven på dem.
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 4:36 pm----
Jeg vil give Tommy ret. Teorien holder ikke i virkeligheden. I er skovområde har jeg fundet hulpennige fra middelalderen og sølvmønter fra 1600tallet i græstørven, mens der andre steder i samme skovområde var sølv tiører i 15-20 cm dybde. dyr, arbejde og færdsel i området kan omrokere genstande helt uforudsigeligt
Skrevet: Lør Mai 15, 2010 4:59 pm----
Fysikken tar som regel aldri feil. Et gullobjekt vil synke fortere enn et aluminiumsobjekt av samme størrelse og form men en jernkule vil synke fortere enn en hamret gullmynt pga motstanden. Se artikkelen.
På pløyde jorder spiller dette liten rolle da alt blir danset rundt uansett av det som er innenfor søkerens signalområde.
De to største årsaker til at gull finnes sjelden er at det er mindre gull enn andre metaller ( Staffordshire skatten har ligget på maks 20 cm i 1300 år ) samt at søkerene overser gull lettere enn sølv og kobber.
tettheten til jorden har dog mer å si enn tettheten til objektet, løs sand på en strand kan ikke måle seg med hardpakket jord i et gammelt veifar.
www.dankowskidetectors...isdeep.htm
www.dankowskidetectors..._truth.htm
Skrevet: Søn Mai 16, 2010 8:01 pm----
har selv lige fundet en 1771 i overfladen og en 2 øre fra 1930 i ca 12 cm dybde på en mark, men efter det hvad du skriver timmy så kan det ikke lade sig gøre, så jeg hælder til pløje teorien, alt bliver vendt op og ned.
Skrevet: Søn Mai 16, 2010 8:38 pm----
Når man endelig vil behandle synkehastigheder på det teoretiske plan, så kommer man ikke uden om, at det også er afgørende, hvordan mønten ligger på/i jorden. En mønt på højkant vil andet andet lige have en mindre overflade end samme mønt liggende fladt og vil derfor synke hurtigere nedad.
Har man behov for at få det illustreret kan man jo tage en god stor spand vand og observere forskellen på, hvor hurtigt fx en 1771 når bunden af spanden afhængigt af, om den slippes ved overfladen på den ene eller anden måde.
Og så er der som nævnt alle de faktorer, der kan få ting til at bevæge sig opad i jord. Fx pløjning og nok også samme processer som er på spil ved marksten, der jo unægteligt bliver ved med at bevæge sig opad.
Skrevet: Søn Mai 16, 2010 11:47 pm----
Mener det er frosten i jorden der får ting til at bevæge sig opad. Tror det var det jeg lærte dengang jeg lavede jordarbejde.
Skrevet: Man Mai 17, 2010 12:34 am----
I de lande, hvor det aldrig fryser, bevæger stenene sig vist også opad ???
Skrevet: Man Mai 17, 2010 3:32 am----
Fandt lige dette lille link, her handler det godt nok kun om stens opførsel i jorden men aligevel.
www.netleksikon.dk/m/m...sten.shtml
Skrevet: Man Mai 17, 2010 5:33 am----
Det var da et ganske interessant link. Tak.
Skrevet: Tor Mai 20, 2010 6:17 am----
@timmy - det kan da godt være jeg lyder vrissen, men det er jeg skam ikke. Jeg vil bare have lov til at sige, hvis jeg mener folk fyrer noget vrøvl af og det mener jeg stadigvæk du gør. Dine teorier holder ikke en meter ude i det virkelige detektorliv. Men bortset fra det, skal du da bare skrive hvad der passer dig - og finde dig i "vrisne" kommentarer (o:
Alle tidspunkter er GMT + 1 Timer
Gå til side 1, 2 Næste :| |: